Der opstår forklaringsproblemer for Anton på daten med Vanessa. Andreas må berolige Stine, da dagen for brystoperationen endelig er kommet. Og i Aarhus mødes Camilla med Sille for at få en status på kærlighedslivet.
Sille åbner op omkring sine tillidsproblemer til David. Der opstår gnidninger, da Nora og Andreas flytter sammen. Og Lasse får testet sin tålmodighed på en udfordrende date med Camilla.
På en romantisk date tager Lasse og Camilla hul på en mere alvorlig snak. I Aarhus får David sin sag for, da Sille kræver svar på, om han vil flytte med hende til København.
Deltagerne mødes til Pandoras æske. Et trekantsdrama er opstået, og bølgerne går højt, når der kræves ærlige svar foran alle.
David finder sin romantiske side frem, da han inviterer Sille på date. I Odense viser Lasse og Camilla deres nye fælles bolig frem. Men har flytningen dræbt romancen?
I Odense har Camilla forberedt en hemmelig aktivitet til Lasse. Veninderne Isabella, Frederikke og Ida tager ud for at ryste røv, og det viser sig at bringe dem endnu tættere sammen.
Rummet er fyldt med minder og sandheder, da Anton, Patrick L og Jonas mødes over en øl. Benjamin og Ida betror sig hver især til en ven, og det viser sig, at romancen mellem dem ikke endte uden drama.
Yazmin er på hjemmebane, da hun inviterer Camilla med til en spirituel oplevelse. Men tror Camilla på, at der er mere mellem himmel og jord? Jonas vil lave en undskyldningsmiddag til Ida, men det går nu ikke helt som planlagt.
Chris og Yazmin tager den lange vej til Odense for at besøge deres savnede venner Lasse og Camilla. Ida skal flytte sammen med sin kæreste og søger derfor råd hos Nora.
David og Sille er flyttet sammen i Aarhus og skal igennem den pressede Ikea-test. Patrick L er på besøg hos Ekstra Bladet, hvor snakken falder på taktik, paradisoer og gode scoretricks.
Der bliver ikke lagt fingre imellem til sæsonens sidste Pandoras æske, hvor paradisoerne kræver klart svar. Har David tænkt sig at dele pengene med Sille? Og er Yazmin stadig single?
Militærmanden Jonas har inviteret Yazmin, Camilla og Lasse på en kold og våd hyttetur. Chris ser sin frygt i øjnene, da han bogstaveligt talt hopper ud i det med veninden Isabella.
Jonas, Yazmin, Lasse og Camilla skal overnatte i en iskold hytte, men en af dem klarer ikke opgaven. I København skal de sidste snakke tages, da ekskæresterne David og Sille mødes inden aftenens store finale.
Det er til Silles store ærgrelse blevet tid til finalen, og det betyder også, at hun nu skal se sig selv tabe alle pengene til David. Nora og Yazmin er spændte på, hvordan finaleaftenen mon skal gå!
FlickList VIP
Recommended for you