Galskab

I 1828 forsøger overlægen på Sankt Hans Hospital, at banke galskaben ud af patienterne. De var selv skyld i deres galskab, mente han. De var jo blot usle onde dyr, der havde levet et moralsk forkert liv. Frydendahl, en jurastudent og indlagt på grund af melankoli gør oprør. Det får den betydning at behandlingen af sindslidende ændrer sig.

En kvinde bliver i 1882 indlagt på et sindssygehospital. Hun er skizofren. I journalen står der at hendes vanvid skyldes kærlighed til en fritænker. Fritænkeren er den store forfatter J.P. Jacobsen. De kunne aldrig få hinanden, fordi hun er dybt religiøs og han er ateist med andre planer. De delte de samme drømme, men hun bliver gal, og han en stor forfatter.

Det uhyggelige ved syfilis er at den bliver siddende og lurer i kroppen, og kan bryde ud efter mange år med et dødeligt angreb på hjernen. Det skete for jongløren efter 22 år. Og disse patienter fyldte hver femte seng på sindssygehospitalerne. Der fandtes ingen kur på sindssygehospitalerne, men jongløren blev udsat for et eksperiment. Han fik malaria, feberen reddede hans liv og kurerede hans impotens. Få år senere sendte han et foto af sin lille søn til sygeplejersken. Opfinderen af kuren fik nobelprisen.

Den psykiske patient var dansksindet, og indkaldt til vestfronten på tysk side. Han oplever rædslerne i skyttegravene, og mareridtet over dem alle: et granatnedslag begraver ham levende. Kammeraterne graver ham ud, men resten af livet kæmper han med de psykiske traumer og med invaliderådet for at få erstatning. Det er Første Verdenskrig der for første gang tvinger systemet til at anerkende, at sjælen kan tage skade af noget udefra - ikke mindst krig.

I 1955 indlægges en 34 årig kvinde på Vordingborg sindssygehospital. Hun er ulykkeligt forelsket og deprimeret. Igennem 11 år får Sofie over 20 forskellige slags psykofarmaka. Flere af stofferne viser sig senere at være farlige. Et af dem er LSD.