Karl kan ikke undvære sin ven Hugo og er derfor taget til København. Hugo har planlagt den helt store guidetur, som dog ikke falder helt i Karls smag, og så fortsætter drømmen om at blive popstjerner for Testosterone boys.
Oliver og Julica har datet hjemme i Danmark, men ud af det blå har Oliver dumpet Julica. En fortvivlet Julica kræver svar på, hvorfor det ikke skal være dem. Dramaet fortsætter mellem Aija og Lærke, og derfor har Aija inviteret sin veninde Cecilie ud for at fortælle hende om det hele. Karl er taget tilbage til Færøerne, så nu er det Hugos tur til at savne sin ven.
Bianca og Julius forlod villaen som kærester. Efter de er kommet hjem, er det kun blevet mere seriøst mellem dem, og de planlægger nu at flytte sammen. Men går det hele lidt for stærkt? Sille har inviteret Trine og Julica ud for at bokse og komme af med deres frustrationer omkring mænd. Men hvad Sille ikke ved er, at hendes ærkerival Aija har snuppet Lucas. Og det huer ikke Sille.
Hugo vil gerne have, at Oliver lærer Emil og Mathias at kende. Derfor har han inviteret dem alle ud for at sumobryde, og det går ikke stille for sig. Sille begynder for alvor at mærke nervøsiteten for at blive kendt, og derfor har hun inviteret Lærke ud til en snak for at berolige hende. Karl er tilbage fra Færøerne og skal i sangundervisning hos Hugo. Men har Karl overhovedet hvad der skal til for at blive popstjerne i Hugos øjne?
Karl har inviteret Sebastian ud for at vinterbade. Det falder bestemt ikke i god jord hos Sebastian, men overraskelserne stopper ikke dér. Lærke inviterer Aija ud til en snak om hvorfor hun har været så dårlig en veninde. Men snakken tager en drejning, som Lærke ikke havde regnet med. Og så skal Karl og Hugo have en spraytan, hvor Karl som altid går all in – måske lidt for meget.
Karl har inviteret Sille på date, men daten tager en uventet drejning, da Karl fortæller Sille noget, hun ikke vidste. Oliver og Emil fortsætter deres konkurrence og skal i dag ud at fægte. Og så skal Karl og Hugo omsider i studiet for at indspille deres sang, men er det sværere at være popstjerne, end hvad Karl lige går og tror?
Den store dag er kommet, hvor deltagerne bliver offentliggjort og skal på den røde løber. Sille er enormt nervøs, men oveni håndteringen af journalisterne, skal Sille også ses med Aija for første gang. Hugo og Karl vil tage den røde løber med storm og har tænkt sig at tage noget mere vovet tøj på – men hvordan mon pressen tager imod det? Og så kommer sandhederne frem, når deltagerne ser sig selv på skærmen for første gang.
Vi møder deltagerne efter ’Ex on the Beach’ sæson 8 er begyndt at køre over skærmen. Julica synes det er svært at være et offentligt ansigt, når man til daglig er barista i et storcenter, mens Sille til sin store glæde kun fået dejlig respons. Karl og Hugo kan mærke en enorm interesse fra følgerne, og det hele burde være så godt. Men Karl skal forlade Hugo i dag. Og så er Bianca og Julius flyttet sammen og får en snak om fremtiden.
FlickList VIP
Recommended for you